Ultimativ broccoli

IMG_8090.jpg
 
 

Kog aldrig din broccoli igen! ;)

Broccoli er sundt, billigt og nemt at lave som tilbehør på en hverdag. Men koger du broccolien, er der en risiko for, at den bliver blød, udkogt, militærgrøn og lidt pruttet i lugten - ikke et hit! Men vil du være sikker på HELT fortryllende - ja; nærmest kødagtigt smag i din broccoli - så tilbered den på denne måde.

INGREDIENSER:
◾️ Et helt hoved broccoli
◾️ God olivenolie
◾️ Flagesalt og friskkværnet peber
◾️ Evt. friskrevet parmesan-ost

SÅDAN GØR DU:
◾️ Skær broccolien ud i ensartede buketter. Sørg for at få et stykke af broccoli-stammen med i hver buket, så du får mest mulig mad ud f din broccoli. (Se billedet)
◾️ Læg dem på bagepapir på en bageplade og hæld olivenolie, flagesalt og friskkværnet peber på. Massér olie og salt godt i buketterne. Det er med til at give en godt stegt ensartet overflade i ovnen.
◾️ Bag broccolien i ovnen ved 225 grader i cirka 12 minutter. Broccolien skal meget gerne branke lidt og blive sorte i toppen af buketterne. Det er det brændte, der giver den fantastiske, umamiagtige kødsmag til kålen.
◾️ Riv eventuelt lidt god parmesan-ost over broccolien lige inden servering.