tykke luftige pandekager - uden smør
Amerikanske pandekager er altid et hit:
Hjemmelavede, amerikanske pandekager HELT uden smør til stegning og med meget lidt sukker. Og smagen er stadig super.
INGREDIENSER
2,5 dl hvedemel
2 store æg
1 spsk sukker
1 spsk bagepulver
2 tsk god vanillesukker
2,5 dl mælk
Et nip salt
SÅDAN GØR DU:
◾️ Pisk det hele godt sammen, så der ikke er klumper i.
◾️ Hvis du har lyst, kan du mose en moden banan og komme i også.
◾️ Find en pande med slip-let overflade og sæt den over på middelvarme. Med en grydeske hælder du forsigtigt dejen ned på midten af panden, så det lægger sig i en perfekt cirkel. Størrelsen afgænger af temperamentet.
◾️ Steg dem cirka 2 min på hver side. Du kan se, de skal vendes, når oversiden er fyldt med små bobler.
◾️ Opbevar dem på en tallerken under sølvpapir, mens du steger færdig.
◾️ Server dem som her med friske jordbær, hjemmesylt og evt. en smule vanilleis.