Tomat-marmelade

IMG_0531.jpg
 
 

Let og lækker alternativ til en dessert:

Smagte denne lækre tomat-marmelade på en ferie i Portugal som en del af et ostebord. Særligt sammen med en god brie er den helt fantastisk. Og det bedste; den er super nem af lave. Og så kan den holde sig længe i køleskabet - hvis du da ikke når at spise det hele med det samme. VIGTIGT: Brug de bedste tomater, du kan komme i nærheden af. Vi bruger Mutti, da de bare har mere sødme og en generel bedre smag.

PRØV OGSÅ: KEBABMANDENS SUPERCHILI

INGREDIENSER:
◾️ En hel dåse hakkede tomater (400 g.) (Vi bruger Mutti-tomater, de er bare bedst!)
◾️ Fem toppede spsk. fast honning
◾️ En lille nip salt

SÅDAN GØR DU:
◾️ Hæld de hakkede tomater i en kasserolle og kog den lidt ned ved middel varme i 12-15 minutter. Tomaterne skal lige smide lidt af væden, så smagen blivere mere intenst og konsistensen bliver lidt tykkere.
◾️ Herefter kommes fem toppede spsk. honning ned til tomaterne. Det skal være en fast honning - ikke den tyndtflydende. Den faste honning er med til at sikre en mere tyk marmelade-konsistens i den færdige tomat-marmelade.
◾️ Lad honningen simre med tomaterne i cirka fem minutter. Al honningen skal være opløst og integreret i tomaterne.
◾️ Hæld et nip salt i marmeladen. Den skal ikke smage salt på nogen måde. Salten skal blot fremhæve de øvrige smage i marmeladen.
◾️ Skold en skål eller et glas og hæld marmeladen deri. Kan holde sig ugevis i køleskabet, hvis du opbevarer det overdækket og bruger en ren ske, hver gang du tager af marmeladen.
◾️ Servér som en frisk/sødt element på en ostetallerken.

PRØV OGSÅ: KEBABMANDENS SUPERCHILI