perlebygsalat
med søde kartofler og bagte tomater
Både sundt og mættende
En god salat, der kan stå alene eller være tilbehør til et stegt kyllingebryst, lidt fisk eller en god, saftig kotelet.
INGREDIENSER
200 gram perlebyg
To søde kartofler
Et æble
10 middelstore tomater
En halv agurk
Frisk koriander
Lidt olie, sukker, salt og peber
SÅDAN GØR DU:
Tænd ovnen på 150 grader. Skyl tomaterne og skræl de søde kartofler
Halver tomaterne og drys lidt olivenolie, lidt salt, peber og en anelse sukker. blandt rundt og sæt i ovnen.
Efter en time tager du tomaterne ud og tilsætter kartoflerne, der er blevet skåret ud i små, mundrette stykker. Bland kartoflerne rundt i olien fra tomaterne.
Skru derefter ovnen op på 185 grader og giv det en time mere.
Skyl perlebyggen grundigt, så det meste af stivelsen ryger af. Kog dem derpå til de er møre, men så de stadig har en smule bid .(20-25 minutter)
Når perlebyggen er færdig, sier du vandet fra og kommer kernerne op i en skål og tilsætter tomater, kartofler og al olien fra fadet. Der er nemlig MASSER af smag i den.
Kom lidt salt og peber på og stil det til side, mens du skærer agurk og æble ud i små stykker. Til slut hakker du korianderen fint og vender rundt i salaten. Hvis du ikke kan lide koriander, så brug fx bredbladet persille. Det fungerer også!