Paneret sprød lyn-kylling

IMG_0689.jpg
 
 

Lækker sprød kylling i en fart:

Lav sprøde, panerede kyllingstykker af kyllingbryst på ingen tid. Server med en skål sød chilisauce som en nem forret, eller med nudler og stegte grøntsager som en lækker hovedret. Eller som en øl-snack til fodboldkampen i fjernsynet. Prøv dig eventuelt frem til din favorittilsmagning af dejen, som kyllingen bliver vendt i. Prøv med røget paprika, lidt stødt chili, stødt koriander, hvidløgspulver eller måske tørret rosmarin. Du bestemmer! Men opskriften her smager også fantastisk som den er. (Opskriften er til to personer)

INGREDIENSER:
◾️ To kyllingbryster - helst dem, der ikke er tilsat saltlage.
◾️ To spsk. soya
◾️ Et æg
◾️ Majsstivelse (Maizena eller lignende)
◾️ Rapsolie - den billige i en plastikdunk. IKKE koldpresset.
◾️ Flagesalt og friskkværnet peber
◾️ Sød chilisauce - til at dyppe i. Du kan også prøve at dyppe i VERDENS BEDSTE BBQ-SAUCE.

SÅDAN GØR DU:
◾️ Hæld 2-3 cm olie i en tykbundet gryde og skru op på middelhøj varme.
◾️ Skær kyllingbrysterne i strimler på cirka halvanden cm.
◾️ Rør soya og et æg sammen i en skål. Tilsæt friskkværnet sort peber(og eventuelt andre krydderier, du elsker)
◾️ Tilsæt majsstivelse en spsk. ad gangen, mens du rører rundt. Bliv ved med at tilsætte majsstivelse til dejen har konsistent som en tyk pandekagedej. Rør til der ikke er nogen klumper.
◾️ Smid alle kyllingstykkerne i dejen og rør rundt.
◾️ Tjek om olien er varm nok. Det skal boble, når man stikker enden af en tændstik ned i olien(træ-enden)
◾️ Med en madpincet eller en gammel, sænker du roligt kyllingstykkerne ned i den varme olie. Sørg for at der kommer godt med dej med på hvert kyllingstykke. Dejen bliver sprød, og beskytter kødet mod den høje varme fra olien.
◾️ Vend kyllingstykkerne undervejs, så de får lige meget varme på begge sider.
◾️ Når stykkerne er stegt gyldne på begge sider tages de op og lægges til afdrypningen på nogle stykker køkkenrulle på en flad tallerken.
◾️ Servér med sød chilisauce, ketchup eller VERDENS BEDSTE BBQ-SAUCE.

PRØV OGSÅ: CHEDDAR-CHICKEN-NUGGETS
PRØV OGSÅ: KEBABMANDENS SUPER-CHILI