Miso-fløde-kylling

IMG_9715.jpg
 
 

Japan og frankrig kæler for den samme lækre kylling:

En hel kylling i en cremet svampesauce på fløde, hvidvin, svampe og … miso! Retten er meget let at lave, og misoen giver retten masser af fylde og umami. Du kan servere retten med kartofler, ris, godt brød eller som her; med pasta.

INGREDIENSER:
◾️ En hel kylling (Eller køb under- og overlår, hvor de allerede er skåret ud, hvis du ikke gider at parterer den selv)
◾️ 400 gram svampe (Vi brugte brune champignon)
◾️ 3 toppede spsk lys miso-paste (En japansk paste af fermenterede soyabønner)
◾️ En kvart liter piskefløde
◾️ To glas hvidvin
◾️ 3 fed hvidløg
◾️ Timian
◾️ God olivenolie
◾️ Friskkværnet sort peber

SÅDAN GØR DU:
◾️ Skær kyllingen ud i underlår, overlår, vinger og bryst. Krydr kødet med timian og peber.
◾️ Brun stykkerne i olivenolie på en middelvarm stor pande til de har fået en gylden farve på begge sider.
◾️ Skær svampene i skiver.
◾️ Tag kyllingstykkerne af panden og læg dem på en tallerken. Steg svampene ved høj varme i kyllingfedtet på panden.
◾️ Når svampene er stegt gyldne; smid kyllingen på panden til svampene sammen med to glas hvidvin, misoen.
◾️ Lad det koge lidt sammen i 3 minutter. Tilsæt så knust hvidløg, lidt mere timian og fløden.
◾️ Lad retten simre i cirka en halv time, til kødet er mørt. Læg et grydelåg halvt over panden/gryden det første kvarter.
◾️ Server med pasta. Velbekomme!

 
 
Den færdige kylling i den cremede og lækre sauce.

Den færdige kylling i den cremede og lækre sauce.