LAmmekebab med knas

IMG_9734.jpg
 
 

Hakkedrenge á la aladdin:

Hurtigt og lækkert alternativ til hakkedrenge! Lamme-kebab med varme krydderier, glaceret i sød chilisauce og rullet i knuste pistacienødder.

INGREDIENSER:
◾️ 1 kilo hakket lammekød
◾️ Sød chilisauce
◾️En pose pistacienødder
◾️En tsk kanel
◾️ En tsk stødt spidskommen
◾️ En tsk stødt koriander
◾️ En tsk sød paprika
◾️ En tsk hvidløgspulver
◾️ En tsk friskkværnet sort peber
◾️ En tsk salt

SÅDAN GØR DU:
◾️ Kom kødet i en skål med alle de tørre krydderier og saltet og ælt det godt ind i kødet.
◾️ Form 8-10 aflange bøffer.
◾️ Steg bøfferne på begge sider på en godt varm grillpande, så de får stegeskorpe og grillmærker.
◾️ Pil pistacienødderne og knus eller hak dem groft.
◾️ Tag bøfferne af, pensel dem på begge sider med sød chilisauce og vend dem i nøddestykkerne.
◾️ Server med en god salat og fladbrød eller ris. Velbekomme!