Karameliserede bacon-rødder

Super nem og lækker tilbehør til både kylling, svin, okse og fisk. Eller bare som en lille selvstændig ret i en buffet. Bare i et fad og så ind i ovnen.

Super nem og lækker tilbehør til både kylling, svin, okse og fisk. Eller bare som en lille selvstændig ret i en buffet. Bare i et fad og så ind i ovnen.

 
 

Nem tilbehør til næsten alt:

Uanset om menuen står på kylling, okse, gris eller sågar fisk, vil vi våge den påstand, at dette tilbehør vil være et sikkert hit. Det kræver minimal arbejdsindsats af dig i køkkenet - retten laver nærmest sig selv i ovnen, mens du har tid til en lur på sofaen og til at lave nogle andre elementer til aftensmaden. Så med andre ord; en perfekt hverdagsret, hvor man ikke har det store overskud til at stå i køkkenet i ret lang tid. (Retten passer fint som tilbehør til fire personer.)

PASSER GLIMRENDE TIL EN ROSA STEG TILBEREDT TIL PERFEKTION MED ‘VENTE-TRICKET‘.

INGREDIENSER:
◾️ Et kilo økologiske gulerødder (så behøver du ikke at skrælle dem = mindre arbejde ;) )
◾️ Et pakke bacon (Eller endnu bedre; et stykke tørsaltet bacon, som du selv skærer i stykker)
◾️ 3-4 spsk. god ekstra jomfru olivenolie
◾️ 3-4 spsk æblecidereddike (eller lignende frugteddike)
◾️ 1 tsk. tørret timian
◾️ Salt og friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU:
◾️ Skyl gulerødderne og halvér de største af gulerødderne på langs, så de får en mere ensartet størrelse. Det sikrer, at de er færdige på cirka samme tid i ovnen. Skær baconen i tern og kom både rødder og bacon i et ovnfast fad.
◾️ Hæld olivenolie og æblecidereddike på og drys med timian, salt og friskkværnet peber.
◾️ Bland det hele godt sammen, så gulerødderne har et lag af alle ingredienser overalt.
◾️ Bag i ovnen ved 180 graders varmluft i cirka 50 minutter afhængig af størrelsen på dine gulerødder. De er færdige, når gulerødderne er bløde og karameliserede i overfladen, og baconen er gylden og sprød.

PASSER GLIMRENDE TIL EN ROSA STEG TILBEREDT TIL PERFEKTION MED ‘VENTE-TRICKET‘.