Franske tomater

IMG_8953.jpg
 
 

Smagen af den sydfranske sol bagende lige i ansigtet, mens du sipper kølig hvidvin på terrassen:


På sommerferien i Provence fik vi disse frække tomater til en frokost i solen. De smager nu også godt, når man laver dem i Danmark - og så kan du servere dem som tilbehør til stort set alt. Fisk, svin, lam, kylling eller bare til en god bøf!

INGREDIENSER:
◾️10 tomater
◾️ 2 dl rasp
◾️3 fed hvidløg
◾️God olivenolie
◾️Sukker
◾️Timian
◾️Flagesalt og friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU:
◾️Halvér tomaterne
◾️Læg tomaterne med skærefladen opad på bagepapir på en bageplade.
◾️Giv alle tomater et drys salt, et lille drys sukker og godt med friskkværnet peber.
◾️Bland rasp, knust hvidløg og en godt skvæt olivenolie sammen i en skål.
◾️Læg en skefuld af hvidløgs-raspen på hver tomat og giv dem et drys timian på toppen.
◾️Bag i oven ved 200 grader i cirka 25 min. Tænd eventuelt for grillen de sidste 5-8 minutter, så raspen bliver gylden og dejlig sprød.
VELBEKOMME!