Champagne-granité

IMG_9859.jpg
 
 

Elegant fest-ret:

Her får du opskriften på en fræk lille ret, som du kan smide ind i din menu mellem forret og hovedret. Det er et friskt indslag, der lige 'renser ganen' og smagsløgene, så gæsterne er klar til din store, lækre hovedret. Og så gør det jo ikke noget, at retten indeholder alkohol og smager af champagne.;) Retten kan også bruges som en let og fedtfattig dessert.

INGREDIENSER:
◾️ En hel flaske champagne (cava, cremant, prosecco og lignende ikke for sød mousserende vin kan også gå an)
◾️ 200 gram rørsukker
◾️ Revet skal fra cirka en halv økologisk citron
◾️ 1-2 spsk. citronsaft
◾️ 3 dl vand

SÅDAN GØR DU:
◾️ Hæld vand, sukker og revet citronskal i en lille gryde og kog vandet op til sukkeret er opløst.
◾️ Tag gryden af varmen og lad det stå og køle lidt ned.
◾️ Hæld champagnen og citronsaften i gryden og rør det sammen.
◾️ Hæld væsken over i et ildfast fast, en bradepande eller lignende. Det vigtige er, at der er stor overflade.
◾️ Sæt i fryseren. Gerne natten over.
◾️ Inden servering: sæt vinglas, cocktailglas, eller hvad du ellers vil servere granitéen i i fryseren, så granitéen ikke smelter for hurtigt, når den hældes i glassene.
◾️ Tag granitéen op af fryserne og rids overfladen af den frosne champagne, så der dannes flager. Kom flagerne over i de kolde serveringsglas og server straks. Spises med teske.

ANDRE NYTÅRS-HITS (Klik på links herunder):
- Frække hapsere med laks og sprød kartoffel
- Magisk smags-booster til din nytårs-sauce
- Hapsere med grillet gedeost og pære