brændt blomkål - på den lækre måde

6248A50C-A5E0-4199-8F27-0952F58AD50E.JPG
 
 

Sund tirsdags-tilbehør, som smager af fræk fredags-middag:

En af de enkleste OG mest velsmagende tilbehør/snacks/veggie-retter, vi kender! Smid den i ovnen i en times tid sammen med en hel kylling, mens du napper en lur på sofaen. Eller som tilbehør til fisk eller en bøf? Mulighederne er mange.


INGREDIENSER:
◾️Blomkål
◾️Olivenolie
◾️Flagesalt og friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU:
◾️Pil de yderste slatne blade af blomkålen. Men lad endelig alle friske blade sidde på. De bliver chipsagtige sprøde i ovnen!
◾️Hæld en gavmild mængde olivenolie over blomkålen. Sørg for at der er olie overalt på kålen og bladene.
◾️På med salt og peber.
◾️Bag i ovnen ved varmluft i en times tid ved 200 grader. blomkålen skal blive lidt branket og brændt her og der. Brændt kål smager fantastisk!
◾️Server eventuelt med en drys ristet sesam på.