AndebOLSJER

andebolsjer.jpg
 
 

lUKSUS-RESTER

Okay, du har spist dig tyk og fed i andesteg dagen før. Eller du har lavet for meget confiteret and (tjek i øvrigt opskriften her), og du har lidt anderester liggende, som du ikke helt ved, hvad du skal gøre ved. Du behøver ikke tænke mere over det. Du skal lave andebolsjer, og det skal være lige nu. Du kommer IKKE til at fortryde det!

Ingredienser

  • 2-300 gram tilberedt and. (Confiteret eller rester fra andestegen)

  • Lidt andefedt

  • Pankorasp

  • Æg

  • Mel

  • Smagsneutral olie (fx solsikke eller rasp)

Sådan gør du

  • Begynd med at trevle kødet, så du ikke har for store klumper. Kom det derefter i en lille skål eller i et syltetøjsglas, drys med salt og peber og hæld lidt andefedt på. Køl det herefter ned, indtil du kan forme små kugler af det.

  • Form kugler af blandingen på størrelse med en golfbold. Vend dem derefter forsigtigt først i mel, derefter i sammenpisket æg og til sidst i rasp.

  • Plop dem herefter forsigtigt ned i en gryde med cirka en liter 180 grader varm olie og steg dem, til de bliver gyldne (5-7 min)

  • Fisk dem op med en hulske, og lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle, og giv dem så et skud salt mere med saltbøssen

  • Spis straks og dyp gerne i en mayo. På billedet er det en basilikumsmayo, men det er ikke så vigtigt. Bare der er lidt syre i den, som kan stå i mod fedmen fra bolsjerne.