3 ingredienser: ‘Faste-pasta‘ fra Venedig

En cremet, umami-bombe af en sauce med masser af dybde og sødme fra løgene.

En cremet, umami-bombe af en sauce med masser af dybde og sødme fra løgene.

 
 

Anderledes pastaret med blot tre hovedingredienser.

Vi er aldrig før stødt på denne nemme, men utroligt potente pastaret nogen steder. Pludselig dukkede en version af den op i en kogebog med retter fra Venedig. Retten skulle efter sigende blive spist under fasten, hvor man helst ikke må spise kød. Med sødme og dybde fra løg - og masser af salt og umami fra ansjoserne. Det hele perfekt bundet sammen af den reducerede hvidvin. En ekstrem udgave af bløde løg. (Portionen er til 2 personer)

INGREDIENSER:
◾️ 250 gram spaghetti
◾️ Fire store løg
◾️ Et glas hvidvin
◾️ 10 ansjosfileter (De salte - ikke de søde) Er du slet ikke til ansjoser, kan du erstatte dem med en bouillonterning.
◾️ God ekstra jomfruolivenolie
◾️ Flagesalt og friskkværnet sort peber

SÅDAN GØR DU:
◾️ Pil, halvér og skær løgene i tynde skiver. Smid dem på en pande ved middel varme sammen med en god sjat olivenolie. Lad dem få 8-10 minutter på panden, mens du rører jævnligt.
◾️ Når løgene er faldet lidt sammen og er begyndt at tage lidt farve, smider du ansjoserne, hvidvinen og rigeligt med friskkværnet sort peber på panden til løgene. Lad det hele stå og simre og koge ned. Husk at røre rundt flere gange undervejs.
◾️ Når anjoserne er opløst, hvidvinen er fordampet og løgene er karamelbrune, klistrede og meget bløde, skruer du helt ned på laveste blus.
◾️ Kog spaghettien i letsaltet vand. Når pastaen er to minutter fra at være færdige og stadig har lige rigeligt med bid, tages spaghettien op af kogevandet og smides over på panden med de karameliserede løg. Og nu kommer et MEGET vigtigt punkt…
◾️ Tag et helt tekrus af det letsaltede kogevand, som pastaen har kogt i. Det er fuld af stivelse fra pastaen, og skal hjælpe med til at binde hele retten sammen og gøre den glat og cremet. Hæld et helt tekrus kogevand over spaghettien og løgene og skru op til middelhøj varme.
◾️ Rør godt rundt i panden, mens de koger pastaen færdig de næste to minutter. Men det koger, smelter retten sammen, noget af vandet fordamper, noget trænger ind i spaghettien, og resten bliver til en intenst smagende sauce.
◾️ Smag retten til med lidt salt og rigeligt af peber.
◾️ Servér straks med en smule god olivenolie på toppen.

 
 
Løg og hvidvin simrer på panden.

Løg og hvidvin simrer på panden.

Karameliserede løg, smeltet sammen med anjoser og den nu fordampede hvidvin. Og lidt kommer pastaen på panden og koger færdig sammen med et helt tekrus og det let saltede kogevand.

Karameliserede løg, smeltet sammen med anjoser og den nu fordampede hvidvin. Og lidt kommer pastaen på panden og koger færdig sammen med et helt tekrus og det let saltede kogevand.